
På DTU udbydes flere studieforløb med fokus på nanoteknologi. Især skal nævnes Fysik og Nanoteknologi og Kemi og Teknologi.

Ud af en gruppe på 95 første-prioritetsansøgere og 151 ansøgere i alt modtog 67 spændte studerende i 2008 beskeden om, at de skulle starte på den populære uddannelse i Fysik og Nanoteknologi på Danmarks Tekniske Universitet. Fysik og Nanoteknologi blev oprettet i 2004 som en videreudvikling af den tidligere Teknisk Fysik-fagpakke, og udbydes i et samarbejde mellem DTU Fysik, DTU Nanotech og DTU Fotonik. I 2007, da de første bachelorstuderende blev færdige, blev kandidatuddannelsen i Fysik og Nanoteknologi sat i søen.
Mens Fysik og Nanoteknologi hovedsageligt beskæftiger sig med den fysiske tilgang til nanoteknologi, fokuserer Kemi og Teknologi på den kemiske. Uddannelsen omhandler således forståelsen af den teoretiske og eksperimentelle kemi – både organisk, uorganisk, biologisk og fysisk kemi. Kemi og Teknologi retningen er en indgangsvinkel til en lang række af specialiceringer indenfor vigtige grene af nanoteknologien, heriblandt kandidater som Katalyse og Nanoteknologi og indenfor bioteknologi.
Se film om DTU
Link til Fysik og Nanoteknologi-studiestarten
Link til Kemi og Teknologi-studiestarten